Re: Philips 4-sidet Ambi Light vs. Samsung UHD

Jeg må vist hellere lige uddybe hvad jeg mener med ovenstående (gamle) citat. Jeg mener ikke jeg har skiftet mening siden, men jeg kan se at folk tolker det forskelligt. Min holdning er, at det er subjektivt om man kan lide Ambilight (med farveskift) eller ej. Det er subjektivt om man ønsker et korrekt billede eller ej. Men dét fænomen at Ambilight er destruktivt for ønsket om at opleve en korrekt gengivelse af billedet, det er IKKE på nogen måde subjektivt. Det er et videnskabeligt faktum, som ironisk nok er selve argumentet for overhovedet at have det. Prøv at tænke på det ud fra gemen logik: Hvis det IKKE ændrede på éns opfattelse af lys og farver i billedet, så ville det være lige meget om det er der eller ej, og hvorfor så have det?

Med andre ord, det er et faktum at dét at have farveskiftende lys omkring billedet, flytter på din opfattelse af farver og lys i billedet, og dermed flytter du dig længere væk fra at se filmen som den er tiltænkt. Om det er et problem eller ej, det er op til den enkelte, det forsøger jeg faktisk ikke at være herre over. Jeg forsøger blot at oplyse om at det ER sådan, og så må man selv vurdere om man vil se en film ud fra et ønske om at få den rigtige kunstneriske oplevelse ud af det eller ej. Hvordan man løser opgaven hvis man så ikke ønsker dét, det må man selv om, så må man lade være med at bede om min hjælp - mit ønske er at hjælpe dem der ønsker det, med at få det. Det generer mig ikke at nogle ønsker noget andet, men det generer mig rigtigt meget når dem der ønsker noget andet, forsøger at postulere ting der ganske enkelt ikke er rigtige, for at forsvare sit eget valg.

Jeg har fast hvidt lys bag mit tv (som ikke rent faktisk er mit, men det er en længere historie). Det er den korrekte måde at gøre det på, og sådan kan jeg bedst lide det. Både ud fra min principielle holdning til hvordan billeder skal gengives, og ud fra hvordan jeg bare sådan generelt oplever det når jeg "slår hjernen fra" og læner mig tilbage og ser fjernsyn. Når det er sagt, så er det med hvide vægge sjældent et problem man i praksis behøver gøre noget aktivt ud af, bare man har lidt lys i lokalet. Så vil den hvide væg skabe in i praksis udmærket baggrund for billedet. Totalt mørklagt rum uden lys omkring billedet, fungerer kun hvis billedet er tilstrækkeligt stort (læs: Som i fylder det meste af synsfeltet, som i biografen).

Til sidst: Dét med at jeg stiller krav til en perfektion som 95% af befolkningen ikke kan se, er en misforståelse af min natur som jeg kun selv kan tage ansvaret for er opstået. Det skyldes dårlig kommunikation fra min side, og det er ikke sikkert at jeg nogensinde får folk til at forstå hvad min indgangsvinkel er. Ligesom at mange har den opfattelse at jeg skulle mene at hvis det ikke er pissedyrt high-end, så er det ubrugeligt. Det mener jeg langtfra, og dét udstyr jeg selv bruger er langt fra at være dyrt high-end... Hvis jeg skal forklare hvad min grundholdning går ud på, så er det at jeg mener at den enkelte bruger, høj som lav, bør få så meget som muligt ud af sin investering. Og jeg mener at den enkelte bruger, i hvert fald i dén periode hvor jeg aktivt promoverede professionel kalibrering, ganske enkelt fik mindre for pengene end jeg mener man burde forlange. Det handler ikke om at jeg siger alle skal forlange perfektion, men dét man for 5 år siden fik for pengene, var til grin. I dag promoverer jeg ikke kalibrering i samme grad som tidligere, af forskellige årsager, men ikke mindst fordi det ikke længere generelt er svært at nå "tæt nok". Det handler ikke om at jeg mener at 95% perfekt er ubrugeligt, det handler om at hvis man for den samme investering i tid, penge og praktikalitet kan nå 95% i stedet for 90%, så ser jeg ingen grund til at nøjes med 90%, uanset om man er nørd eller ej.

Jeg mener at alle har ret til at få så meget som muligt for sine penge, uanset om de så sætter pris på det eller ej. Ikke at ville betale det ekstra det koster at få 5% ekstra, det har jeg intet problem overhovedet med, tværtimod. Jeg har stor respekt for at man sætter en grænse et sted. Men at betale MERE for MINDRE, dét har jeg ingen respekt for. Især ikke når det skyldes stædig insisteren på at holde fast i sin uvidenhed, i stedet for at forsøge at sætte sig ind i hvordan tingene rent faktisk fungerer. Og jeg har altid undret mig over hvor stor modstand jeg er blevet mødt med af mange forbrugere, når jeg taler om at producenterne misbruger forbrugerne og leverer mindre til dem end de burde forlange. Hver gang folk stiller sig tilfreds med mindre end de med rimelighed burde kunne forlange, så griner producenten hele vejen til banken. Problemet er, at folk generelt ikke ved hvor meget man kan forlange.

EDIT: En indskydelse: Det mest interessante fænomen i denne sammenhæng er, at dét at jagte en korrekt gengivelse i stedet for alt muligt andet, langt hen ad vejen gør produkterne BILLIGERE. Det handler ikke om at jeg ikke vil nøjes med mindre end det bedste, det handler om at dét der burde være det bedste, er (eller rettere var) ringere end dét man burde forlange af gemene middelklasse-produkter.

For at nå dértil hvor folk får dét de bør forlange, så skal der jo være nogen der tør tage kampen op. Jeg mener jeg har gjort mit for at give dét informationsniveau mit lille skub i den rigtige retning, og sammen med en masse andre der har gjort det samme, er vi heldigvis efterhånden nået til et niveau hvor du kan tage en almindelig gængs fladskærm, knalde den i "film" mode, og få et billede der ikke er grinagtigt, pinagtigt dårligt. Prøv at kigge på anmeldelserne her på siden, og kig på før/efter kalibrering målinger. For 5-7 år siden var det ikke usædvanligt at jeg kalibrerede TV hvor den BEDSTE preset på en skærm havde en farvetemperatur på 10-12.000 kelvin! Dét er ikke noget som "95% af befolkningen ikke kan se", det er en dramatisk forskel. Og for at vende tilbage til emnet: Det samme er Ambilight on/off.